Følg migogvejen på Facebook  

I weekenden 10.-11. maj danner Vejen Idrætscenter rammer om »final four« i basketball.

Den lokale klub, BKV'81 håber at være et af de fire deltagende hold.

 

(læs videre under annoncen)

(tryk på annoncen og se mere)

 

Det er landets fire bedste hold i 1. division med to fra vest og to fra øst, der mødes.

I den forgangne sæson har Vejenholdet været suverænt i 1. division vest og har vundet rækken med 10 points foran Bjerringbro og 14 points foran nummer tre, Skovbakken.

Dermed er det dog ikke givet, at BKV'81 er sikret dettagelse i »final four«.

Turneringen er lavet, så der reelt er en kvartfinale for at komme med. I puljen mødes nummer et og fire, mens nummer to møder nummer tre i kampe om en af de to pladser.

BKV'81 skal derfor vinde søndagens hjemmekamp mod Aalborg 1 for at sikre sig deltagelsen. I slutstillingen ligger BKV'81 22 points foran Aalborg.

Dermed er Vejenholdet favorit, når holdene går på banen søndag eftermiddag.

Lykkes det at vinde søndagens match, er BKV'81 klar til »final four« og dermed berettiget til oprykning til basketligaen - en oprykning, der er søgt om fra Vejenklubbens side.

(Arkivfoto: migogvejen©)

 

nyhedsbrev luft