Følg migogvejen på Facebook  

FODBOLD: Rødding IF tog lørdag eftermiddag imod Helle FC fra serie 1, og det blev en en intens og spændende kamp.

Røddingholdet, der spiller i serie 3, spillede godt med fra start og havde kampens største chance efter ca.10 min tid, men uden udbytte. I stedet var det Helle FC, der straffede en opspilsfejl og bragte sig foran efter 15 min. Det blev også 2-0 ikke så lang tid efter, da et langt indkast blev snittet videre og landede for fødderne af en Helle spiller, der let kunne sparke bolden i mål.

 

(læs videre under annoncen)

(tryk på annoncen og se mere)

 

Nogle frygtede nok, at nu ville der ligge og vente en snitter til serie 3 holdet imod holdet fra serie 1, men tværtimod fik Rødding ædt sig ind i kampen igen og reduceret kort før pausen.

Anden halvleg bød ikke på flere mål, og heller ikke de helt store chancer til nogle af holdene, så slutresultatet blev 2-1 i Helle FCs favør.

- Jeg er meget tilfreds med, at vi spiller med i alle 90 minutter imod et serie 1 hold. Var der kommet en neutral observatør udefra, så tror jeg ikke, vedkommende ville have gættet på, at det var hold fra to forskellige rækker. Nu er der en lille måned til sæsonstart, og jeg synes, vi har fået bygget et godt fundament op, så nu skal vi have finpudset nogle ting, og så er jeg sikker på, vi nok skal stå knivskarpt til sæsonåbneren imod Ribe 28. marts siger Rødding-træner Ken Højland til migogvejen efter kampen.

 

* * *

 

FODBOLD: Føvlings fodboldspillere tog lørdag hul på rækken af træningskampe.

- Vi skulle have mødt Skovlund serie 3, men de måtte melde fra og fandt så en aftale med Jernved i stedet, fortæller Benny Ebsen.

- Vi går til pausen med 2-2 på mål af Lasse Jørgensen og Lucian Titus. Anden halvleg har vi meget bedre styr på tingene og holder Jernved væk via et godt pres. Vi får scoret tre gange, og vi havde chancer til mere end det. De tre mål blev sat ind af Simon Rasmussen med et og Jannick Knudsen med to mål.

 

* * *

 

HÅNDBOLD: For en uge siden hentede Vejens håndboldherrer i serie 1 den første sejr efter julepausen. Det gik ud over Gørding-Lourup IF.

I denne uge har Gørding-Lourup så taget revanche ved at vinde returkampen på eget gulv mod Vejen HK med 21-20.

 

* * *

 

HÅNDBOLD: Det blev til det første nederlag efter julepausen til herrerne fra FSH, Holsted i serie 1.

Holdet tabte topopgøret på hjemmebane med 25-28. Dermed topper SIF Ansager rækken med et forspring på tre points foran netop FSH, Holsted.

 

* * *

 

HÅNDBOLD: I toppen af herrernes serie 2 følges Højer IF og Rødding IF tæt.

Begge hold har otte points efter fire kampe.

Røddingholdet vandt i dag en sikker sejr på 19-12 over TM Tønder Håndbold 3.

 

nyhedsbrev luft

We use cookies
For at give dig den bedste onlineoplevelse bruger denne hjemmeside cookies