Da Røddings fodboldspillere i eftermiddag gik ind til anden halvleg, var det med det ene ben i serie 1.
Holdet førte med 3-0 mod FC Sønderborg, og en tomålssejr var tilstrækkeligt til at rykke op i serie 1.
(læs videre under annoncen)
(tryk på annoncen og se mere)
Der skulle dog også det til, hvis ikke førerholdet fra FC Sønderborg skulle bevare førstepladsen i form af at være bedst indbyrdes.
Efter at have siddet på det meste af spillet i første halvleg glemte Rødding-spillerne at spille fodbold i anden halvleg, der bød på mere fight end spil.
Der gik for meget forsvar i det, og Rødding IF var kun i modstandernes felt et par gange, og det holdt ikke.
18 minutter inde i anden halvleg reducerede FC Sønderborg til 1-3, og et par minutter senere var holdet igen tæt på.
Efter 80 minutter kom så reduceringen til 2-3, som betyder, at FC Sønderborg rykker direkte op, mens Rødding IF skal ud i oprykningskampe, så teoretisk kan oprykningen stadig blive en realitet.
(Fotos: migogvejen©)


